Claes Bang
Claes Bang (født 28. april 1967) er en dansk skuespiller og musiker. Claes Kasper Bang, skuespiller, der er søn af Bjarne Bang (død 2010) og Mimi Bang, blev uddannet på Statens Teaterskole i 1996 og debuterede samme år på børneteatret Skægspiren. Han fik anmelderroser for sin rolle som Pelléas i "Pelléas og Mélisande" på Kaleidoskop i 1997 samt året efter i "Kondylomer" på samme teater. Han har haft forskellige roller på Det Danske Teater, Husets Teater og Århus Teater, hvor han bl.a. medvirkede i "Gregersen Sagaen" og "Idioten". I perioden 2001 til 2004 var Claes Bang tilknyttet Aalborg Teater, hvor han fik et markant gennembrud i monologen "Ondskaben". Han medvirkede på Aalborg Teater i en række forestillinger bl.a. "De lærde damer", "Jorden rundt på 80 dage" og "Boblerne i Bækken". Claes Bang er bedst kendt fra TV-serien Anna Pihl hvor han spiller Anna Pihls's kæreste og kollega Martin. I 2017 modtog han en European Film Award som årets bedste mandlige hovedrolle for filmen "The Square". Claes Bang blev i 2010 gift i København med fotograf og makeup-artist Lis Kasper Bang (Lis Louis-Jensen)
- Popularitet : 11.084
- Kendt for : Acting
- Fødselsdag : 1967-04-28
- Fødselssted : Odense, Danmark